29. august 2003

Nu er det fredag den 29. august og vi er nået til Durness i Skotlands nordvestligste hjørne. 

Undervejs passerede vi ”The Falls of Shin”, et vandfald og et meget veludstyret besøgscenter

 

 

Vi har kørt gennem ødemarken hele dagen, og det var så flot, så flot. Næsten rundt om hvert hjørne var der nye indtryk, så billederne skal tale for sig selv. 

Vi kørte gennem det nordvestligste hjørne af Skotland. Det var flad tundra, så langt øjet rakte, med små mosesøer, forkrøblede træer, vidtstrakte nåleskove og golde bakkedrag.  

  

  

Vi kørte på ensporede veje hele vejen, men det virkede fint med vigepladser, og modkørende kunne ses på lang afstand, og så er det rart med walkie-talkie, hvor den første vogn kan varsle de andre om modgående færdsel. Det fungerede bare perfekt. 

   

  

Se videoen: Fåreflokken (256 Kbit/sek)

 

Men pludseligt højt over en bjergvolds tinde, åbnes der for en udsigt over den vide havarm Kyle of Tongue dybt nede. 

  

  

Det samme gentog sig ved Loch Eriboll og efter endnu en tur i skyerne var Durness ikke langt væk Campingpladsen hedder ”Sango Sands Caravan and Camping Site, og den ligger meget smukt. 

 

Se videoen: Durness (256 Kbit/sek)

      

Nu har jeg lige siddet og skrevet e-mails til familien med 6 billeder, som lige er taget umiddelbart før jeg sendte dem af sted. Af klinten herude med vandet og skumsprøjt op ad klipperne. Det er flot, så flot, så flot, og solen skinner stadigvæk, så nu tror jeg, jeg vil ud og lege lidt med drengene. 

 

Tilbage Næste