20. august 2003

Så er vi kommet til Chesters Roman Fort, og det ligger vest for Newcastle, oh klokken er 11.30. Vi kom godt af sted.  20 minutter i 8 var alle klar, så da kunne vi lige så godt køre og så var der lige et par vogne, der var stået 1 time for tidligt op, fordi de havde stillet vækkeuret efter dansk tid, så der var lys på bordene, da vi andre stor op ¼ i 7. 

  

Vi holdt den første pause efter ca. 100 km, sydvest for Middlesbrough. Det var lige efter, at vi var kommet på A68. Derefter kørte vi gennem et meget smukt område med meget kuperet terræn, men meget åbent. Når man var på toppen kunne man se langt omkring. Der var stejle stigninger og nedkørsler, største stigning var 14%. 

Da vi kom vest for Newcastle, kørte vi ad B6318 langs Hadrians Wall. Der var nu ikke meget at se. Vi var lidt i tvivl, om det var et almindeligt havegærde, eller om det var muren.

 

Men nu holder vi ved Chesters Roman Fort og skal ind og se. Da vi drejede ind på 6318 fik nogle af deltagerne ikke drejet rigtigt af, så de kom først frem hertil ca. ¾ senere end vi andre. Slut for nu.

Efter at vi havde gået lidt rundt på fortet og købt lidt ind i butikken, kørte vi så videre mod Skotland, og vi nåede snart til grænsen mellem England og Skotland, hvor en skotte underholdt os med sækkepibemusik, og vi tog en del billeder her.

Man passerer grænsen mellem England og Skotland i passet Carter Bar i The Cheviot Hills i North Humberland. Passet ligger i 418 meters højde med en vidunderlig udsigt, både tilbage mod England og fremad mod Skotland.

Da vi havde gjort ophold der lidt, passerede vi Jedburgh, hvor vi gjorde et ganske kort ophold og tog et par billeder. Og så kørte vi videre mod Edinburgh.

Ellers var turen nord på jo virkelig flot med store vider og bjerge i det fjerne, blå runde bjerge. Og turen gik godt.  

Bortset fra et par korte stop, hvor der var smukke udsigter, kørte vi direkte til campingpladsen i Edinburgh og vi havde fået en god vejbeskrivelse. 

Vi fik en god modtagelse på Mortonhall Caravan Park og har fået

nogle gode pladser, 4 på stribe lige i nærheden af vand, toiletter osv. 

 

 

 

Nu har vi grillet og fået aftensmad og jeg har cyklet en tur rundt på pladsen, og de andre er gået en tur rundt, og nu har jeg siddet og lavet lidt billeder og lidt dagbog, og så er det slut for i dag. 

Video: På grænsen til Skotland (256 Kbit/s)

Tilbage Næste