18. august 2003

 Vi stod op ved 8-tiden og kørte ½10.  Alle kom godt ud af pladsen, dog fik en af os  revet en markeringslygte foroven,  bagerst af.  

   

Vi parkerede ude ved cricketbanen og seks af os cyklede en tur. 

Inden vi cyklede en tur var vi lige nede i den nærliggende park, hvor der var meget flot. Der lå en lille kirke   der - Clumber Chapel. 

   

 Det blev en smuk tur, men vi for vild og havnede ude på en golfbane, hvor der var adgang forbudt, så vi måtte tilbage igen. Turen blev på ca. 14 km. 

Derefter afgang kl. 12.30 med kurs mod York, hvor vi er nu.  

Turen gik godt. Vi kørte kun forkert et par gange, men fik samlet op igen. Da er walkie-talkie jo et godt hjælpemiddel. 

Vi sidder nu på Sheriff Hutton C&CC plads. Der er meget ordnede forhold, og vi var meget velkomne. Så det er jo noget helt andet end det, vi oplevede i går.

Vi har bestilt Fish og Chips til i aften, og den skal afhentes oppe ved indgangen ved en fiskebil, der kommer ved 7-tiden. Slut for nu. 

Det er nu torsdag den 19. om aftenen, men vi skal lige have fortalt, at i går aftes spiste vi så de her Fish & Chips og havde et hyggeligt samvær og kom nogen lunde tidligt i seng.  

Vi havde en meget flot aftenhimmel med gyldne farver. 

 

 

 

Tilbage Næste