Dagbog Skotland 2003

14. august 2003 til 11. september 2003 

 

Kørte kilometer 4.065 á 6,49 km/liter = 626 liter à gennemsnitligt kr. 8,41 = kr. 5.271
Udgifter til campingpladser kr. 2.679
Færge kr. kr., 5.460,00

Bompenge kr. 239

Kort og rutevejledning m.v. kr. 722

14. august 2003

Vi mødtes ved Storebælt og holdt en lille rast på Fyn og så gik det ellers glat til Esbjerg, hvor vi selvfølgelig ikke kunne finde de 2 andre par, fordi de kun var kommet til Ribe, da vi kom til Esbjerg, så vi holdt en rast ude forbi de 4 hvide statuer i Hjerting. Der fandt vi en lille vendeplads, vi kunne holde på med udsigt ud over Vesterhavet. Der var ikke så meget plads, så vi måtte bakke ud, da vi skulle derfra. 

Derefter afgang ind til båden, hvor vi ventede et par timer og påbegyndte ombordkørsel ½6.

 

 

 

 

 

Blandt de ventende passagerer var nogle englændere, som kørte i 3-hjulede biler.

Derefter tog vi vore håndtasker op på værelserne. Vi havde fået en udmærket kahyt med havudsigt, nr. 8009 på 8. dæk. 

Udsejlingen fra Esbjerg foregik i fint vejr. Vi havde fået kulingvarsel, men indtil videre var det ikke slemt.

 

 

 

Spisning i færgens restaurant – carvery - ca. kl. 21. Fruen nåede kun til fiskeretten, så blev hun dårlig af søgangen og måtte gå til køjs.

Hun klarede dog turen, men havde det skidt også langt op ad næste dag.

Vi fik senere at vide af kaptajnen, at vinden nåede op på 15 m/sek., men næste morgen var den løjet af til 8 m/sek.. Vinden var kommet fra en nordlig retning, hvorfor båden gyngede en del mere end forventet.

Video: Afgang fra Esbjerg (256 Kbits/s)

Næste