4. september 2003 

I dag skal vi så forlade Isle of Skye og et godt stykke dernedad. Nu må vi se, hvor langt vi når. 

Nu er det blevet søndag den 7. september, og der er gået en del dage siden sidste dagbogsoptegnelse. 

Turen fra  Isle of Skye og sydpå gik fint. Det var strålende vejr, og vi så en del ting undervejs. 

Først Eilean Donan Castle, som lå på en lille ø i Loch Duich. De ældste dele stammer fra år 1220 og bygningerne har dannet kulisse for flere historiske film og regnes blandt landets berømteste borge.

 

Dernæst et mindesmærke med amerikanske soldater, Commando Memorial ved Spean Bridge, lige nord for Ben Nevis, bjerget på 1.344 meter. Det kan vi se på billederne.

 Derefter kom vi til Fort William ved foden  af Ben Nevis. Vi gjorde et holdt på en parkeringsplads, men da ingen ønskede at bestige bjerget, kørte vi videre.

 

Se videoen: Ben Nevis (256 Kbit/sek) 

Snart kom vi til søen Loch Lomond, der med sine 35 kilometer i længden og op til 8 kilometers bredde er Skotlands største ferskvandssø.

Det var meningen, at vi ville overnatte på C&CC’s plads i Luss ved Loch Lomond, men den var helt optaget, og de henviste os til en kommunal plads i Balloch, som ligger i den sydlige ende af Loch Lomond . Pladsen hed Lomond Woods Holiday Park, og det var en dejlig plads med dejlige forhold. 

Vi kom ikke meget uden for pladsen, var kun lige nede i byen og få benzin på, det så ud til at være en hyggelig by

 

 

 

Tilbage Næste