2. september 2003 

I dag til morgen var det fint vejr, og vi besluttede os for at følges ad og tage en tur rundt om den nordlige del af øen. 

Først så vi Old Man of Storr, som dog var indhyllet i dis, derefter gjorde vi ophold ved Kilt Rock. Navnet kommer af, at klipperne er i lag lige som på de skotske kilte.

Se videoen:
Kilt Rock
(256 Kbit7sek)

 

 

 

Derefter oppe i klippemassivet Quiraing

Se videoen: Quiraing (256 Kbit/sek)

 

 

så oppe nordpå, hvor vi var inde og se ruinerne af Duntulm Castle

og så Skye Croft Museum, som er et frilandsmuseum.

 

 

 

 

 

 

Derfra videre til byen Uig, som er en havneby for færgerne over til De Ydre Hybrider, bl. a. øerne North og South Uist. Disse øer har vi også kunnet se i dag fra forskellige udsigtspunkter. 

I byen fandt vi en Pub/restaurant, hvor vi spiste frokost, som var pies og dark beer.

 

 

 

Derefter tilbage til Portree, indkøb i byen og tilbage til campingpladsen,

   

og her har vi i aften grillet og siddet udendørs og hygges os. 

Er det ikke smukt? 

Det var den mest pragtfulde solnedgang, og vejret har været stille og klart, og der er lige i øjeblikket høj klar himmel med masser af stjerner. Og nu har vi så aftalt, at vi i morgen vil tage en ny rundtur på øen, denne gang lidt mere mod vest, hvor vi bl.a. skal besøge et destilleri nede i det sydvestlige hjørne, og så fortsætter vi formentlig i overmorgen på vores videre tur.

 

Dagen i dag har været aldeles pragtfuld med mange naturoplevelser og et dejligt samvær i stille, klar efterårsaften med temperaturer på  10-11 grader, stille vejr og stjerneklar himmel. Klokken er nu 11 og vi siger tak for i dag og god nat. 

Se videoen: Skye by night (256 Kbti/sek)

 

Tilbage Næste