Grønland 2001

senest opdateret: 05-02-2011

Uddrag af vor dagbog fra turen

 

Onsdag den 15.8.2001

 

I flyet fik vi til frokost, fisk, pasta, røget skinke og melon, boller og kaffe med en kage til.  

 

 10:00

Blev omdirigeret til Sdr. Strømfjord pga dårligt vejr i Narsarsuaq. Så nu var det så spændende, hvad det var for en

17dsc00013.jpg (50946 bytes)

ferie, vi så fik.

  Ingen ordentlig information. Madbillet:  Fiskefileter til Jytte og smørrebrød til Poul. Mødte en dansker, som kendte den gamle tømmerhandler Thyge Petersen, Mosede. Skulle besøge sin søn, som bor i Nuuk.

 16.00.

Vi skal bliver her i nat. Grønlandsfly arbejder hårdt på at finde en løsning. Vi skulle jo gerne på en eller anden måde nå skibet, vi skal sejle med i 4 døgn.

 

Torsdag 16.8.2001

 

Har overnattet og er stadig i Sdr.Strømfjord. Orienteringsmøde kl.9.00  og løsningen er, at vi først kan tilslutte os skibet i Nuuk og derefter fortsætte programmet.

 

Afgang til Nuuk i eftermiddag kl. 15.25, indlogering på Hotel Hans Egede og middag kl. 19.00. I dag er der følgende udflugtsmuligheder: Udflugt til indlandsisen og Moskusokse safari, som vi valgte. Den starter kl. 13.00, så vi kan få en bybus tur og besøge museet om Sdr. Strømfjords historie. Har jo været Air Base for amerikanske styrker.

 

På busturen kom vi højt op, 400 meter,  og havde en vidunderlig udsigt ind over indlandsisen. På vejen hjem så vi moskusokser og rensdyr. Vi plukkede blåbær og smagte på dem og Jytte fandt uld fra moskusokserne.

sfj2_1_.jpg (7055 bytes)

 Ved ankomsten til lufthavnen fik vi besked på at flyet bliver yderligere 1 time forsinket, ny afgang 17.20.

 Dette blev igen udsat, men kl. 19.00 kom vi af sted. Vi fløj mod Nuuk, men da vi kom frem, var sigtbarheden igen blevet dårligere, så vi kredsede 1 time og måtte derefter vende tilbage igen, samlet flyvetid 3 timer.

 Ankomst Sdr. Strømfjord kl. 22.00 Lufthavnshotellets køkken var lukket. Køkkenchefen var der, men ”der er lukket”.

Vi fik herefter udleveret nøgler ved hotelreceptionen til hotel Umimmak, som er et anneks til hotellet. Der kom en bus, som kørte os derover. De sidste 5-6 stykker kunne ikke være der, så vi måtte køres af 2 gange.

En af gæsterne ringede tilbage til hotellet og fik oplyst, at der ville være afhentning næste morgen med bus kl. 05.30, så vi har stillet vækkeuret til kl. 05.00.  Vi skal så formentlig spise morgenmad og checke ind ovre i terminalbygningen igen.

 

Kl. er nu 24.00 og vi skal i seng. Vi har delt vores øl og 2 skiver rugbrød med leverpostej, som nogle andre gæster havde med. Det var dagens middag, som vi skulle have haft i Nuuk på et 4-stjernet hotel.  

 

Fredag den 17. august 2001

 

Vækning kl. 05.00, klatvask, vente på bus. Den var et kvarter forsinket, det var bybussen (lille). Han måtte køre af 3 gange, før alle var tilbage i lufthavnen.

 

Morgenbuffeten var god.

 

Forvente afgang 07.30. O7.25: Info om ny info kl. 08.00. Der er meget tåget i dag. Vi kan ikke se toppen på bjerget overfor, som vi kunne i går. Nu må vi igen tage dagen 1 time ad gangen, uden at kunne foretage os noget. (17-08-2001 08:03)

 

17-08-2001 10:42:

Vi kom af sted 09:20 og flyveturen og landingen var uden problemer. Klart vejr i Nuuk. Vi er nu checket ind på Hotel Hans Egede – fint værelse.

Der er lagt følgende program for dagen:

11:00: Byrundtur

12:30: Frokost på hotellet

14:00: Rundvisning i Kulturhuset

19:00: Middag på Hotel Hans Egede

21:00: Transport til båden og ombordstigning

23:00: Afgang mod Ilulissat

 

17-08-2001 16:05:

Ovennævnte program er indtil nu gennemført.

 

Vi var på byrundtur, hvor vi først så byens gamle kirke, Vor Frelsers Kirke. Vi fik fortalt en masse om Hans Egede og hans hustru Gerda Rask.

 

17dsc00052.jpg (55244 bytes)

 

Derfra kunne vi bese højen med Hans Egede-statuen og gik ned til kolonihavnen og så den store postkasse ved julemandens postkontor.

 

Ind og se Grønlands  Nationale Museum. Vi så de berømte mumier og de grønlandske nationaldragter.

 

Herfra kunne vi på ca. 20 minutter gå tilbage til hotellet, hvor vi fik en udmærket frokost, men vi havde travlt, for kl. 14.00 skulle vi igen på rundvisning, denne gang til Katuaq, Grønlands Kulturhus, som blev åbnet i 1996. Det er bl.a. en meget moderne multi teatersal og biograf m.v.

 

På vej hjem herfra var vi en tur i Brugsen og købte lidt juice m.v. og trætheden meldte sig, så nu har vi fået en time på øjet.

 

Ved Julemandens Postkontor købte vi nogle postkort, som børnebørnene vil få tilsendt ”fra julemanden” i december måned.

 

Lørdag den 18. august 2001

 

18-08-2001 08:06:

Vi ligger lige nu i havn i Maniitsoq. Der har været en del søgang i nat, så Jytte har det ikke så godt. Det har været og er meget tåget, så der har ikke/er ikke noget at se på.

 

I aftes fik vi en dejlig middag på Hotellet, mørbrad og istallerken. Derefter ½ time på øjet (Vi var efterhånden meget trætte) inden vi blev afhentet i bus til skibet. Nede ved havnen mødte 2 guider op og vi fik udleveret nøgler til kabinen på skibet.

 

Fredag 21.30: Informationsmøde om bord i cafeteriet. Planerne er ændrede igen. Det uventede var, at sejlturen er afkortet med ½ dag, vi kommer ikke til Godhavn på Diskoøen. Ankomst til Ilulissat vil herefter være søndag kl. 13.30.

De næste par dage, vil der hver dag være foredrag ved de 2 guider

 

18-08-2001 11:11:

Vi skal om ½ time anløbe Kangaamiut. Det har været en aldeles pragtfuld tur hertil. Tågen lettede lige pludseligt. Vi sejlede det meste af tiden indenskærs, med flotte bjerge og skær hele vejen. Vi har taget en masse video og billeder herfra. Jytte har det bedre. Har tage piller.

 

18dsc00029.jpg (49798 bytes)

18dsc00051.jpg (46776 bytes)

 

18-08-2001 23:31:

Så er lørdagen slut, og vi skal til ro. Besøget i Kangaamiut foregik ved, at en båd kom ud fra havnen med passagerer og gods. Den var ude 2 gange, inden skibet kunne fortsætte til Sisimiut/Holsteinsborg.

 

18dsc00056.jpg (36864 bytes)

 

Kl. 16.00 om eftermiddagen holdt guiden et foredrag om Grønland, som var meget interessant. 

 

Derefter var der middag ombord: Hellefisk til forret, lammekoteletter og islagkage. Det smagte faktisk rigtigt godt, men vi måtte skære meget fra lammekoteletterne.

 

Kl. 20.15 til 22.00 var der så byrundtur, hvor jeg også tog en del billeder. Vi så kirken og den gamle bydel, et par hundespand og de nye bycentrum. På vejen ned havde vi en pragtfuld udsigt over havnen og fik et kik på verdens nordligste hønsegård. Da vi var kommet ombord var vi godt trætte af de stejle gader og stier og fik os en kop kaffe lige inden kafeteriet lukkede kl. 10.00. Hyggelig snak med rejsefæller fra Dragør. God nat: 18-08-2001 23:51.

 

Søndag den 19. august 2001

 

19-08-2001 07:33:

Så er vi vågne igen, og når men kikke ud af vinduet, sejler vi mellem små øer . Kaptajnen har lige meddelt over højttaleren, at vi har forladt Kangaatsiaq, og vil være i Aasiaat/Egedesminde kl. 09.00, så nu vil vi i bad og rydde op, da kabinen jo skal forlades i dag.

 

20-08-2001 09:30:

Der er nu gået et døgn siden sidste notat til dagbogen.

Egedesminde var kun et kort ophold, hvor vi ikke kunne nå at komme i havn. Vi opholdt os ombord og begyndte at pakke og gøre klar til ankomst til Ilulissat.

 

Vi oplevede en meget flot indsejling, hvor de store isfjelde først blev synlige i det fjerne og så kom nærmere og nærmere. Indsejlingen blev ca. ½ time forsinket, idet vi skulle sejle en lille omvej uden om de store isfjelde.

 

19dsc00055.jpg (20413 bytes)

19dsc00070.jpg (20376 bytes)

 

 

Hans og Annette og begge børn stod på kajen og vinkede til os. Modtagelseskomiteen var på plads. Vor bagage kom med hotellets bagagevogn, men vi selv blev kørt til hotellet af Hans og Annette. Værelset havde en pæn udsigt ind over byen.

 

Så skete der noget meget sjældent. Der blev regnvejr og vi valgte ikke at deltage i en byrundtur, som ellers var arrangeret .

 

Vi ringede derfor til Hans og Annette og blev hentet 16:15 over til deres hus. Det er et meget lille hus og bærer præg af, at det, da Hans købte det, kun havde været anvendt til lagerplads for Hotel Hvide Falk. Men ok, det er da beboeligt, og de har det lunt og hyggeligt, og den mest pragtfulde udsigt ud over Diskobugten, fra alle vinduer både fra spisepladsen og ovenpå fra deres stue.

 

20dsc00023.jpg (20102 bytes)

 

Om eftermiddagen fik vi dejlig kage til kaffen.

 

Annette havde lavet noget lækker mad, menu:

Forret: Rejer, det var store Grønlandske rejer

Hovedret: Pasta og røget stegt laks, en slags pande ret,

 

Vi så nogle af vore billeder fra turen herop og sad og snakkede hyggeligt.  Klokken blev ½12, inden vi brød op og blev kørt hjem af Hans.

 

Da vi kom hjem, sad vi og så billeder og video fra vor rejse indtil nu.

 

Mandag, den 20. august 2001

 

Planen er nu, at Hans arbejder i formiddag og efter 12 skal vi så ud at sejle. Hvis vejret tillader det, skal vi først sejle ind mellem isfjeldene i isfjordens munding og så bagefter sejle mod nord til den kælvende bræ. Hvis ikke Jytte kan klare det så langt, tager vi i stedet til deres hytte, eller en kortere tur. Det glæder vi os meget til.

 

20-08-2001 09:00

I dag fik vi så handlet, Jytte og Annette, og jeg fulgte med som det tynde øl rundt i alle pelsforretninger i Ilulissat. Der var ikke rigtigt noget, men så blev vi henvist til en systue, og der mødte vi bl.a. en pige, der var i praktik og kom fra Ishøj Handelsskole.

 

Derefter var vi inde og handle i en Pissifik butik. Hjemme hos Hans og Annette fik vi en god frokost og så skulle vi ud og sejle. Vi tog alt vort varme tøj på og kørte ned til havnen, hvor Hans viste sig at være en god kaptajn.

 

Man har ikke søkort, der viser skær o. lign. Det skal man selv lære sig. Der er 2,5 meter tidevand, så tit kan klipperne gemme sig ved højvande og så kan man være uheldig at få hul i båden. Vi havde en gummibåd med med tilhørende påhængsmotor.

 

Både Stefan og Camilla var med.

 

Der er ikke noget med, at vi skulle have redningsveste på. Man siger, at redningsveste er overflødige og kun trækker pinen ud. Man dør under alle omstændigheder, hvis man falder i vandet, der kun er 1 til 2 gr.

 

Først sejlede vi ud til Isfjeldbanken.

 

20dsc00048.jpg (22237 bytes)

 

Vi sejlede tæt på nogle af de store isfjelde.

 

Dem skal man for øvrigt ikke komme for tæt på, for de kan pludselig revne og få et nyt tyngdepunkt, hvorefter de vender rundt og skaber store, meget farlige bølger. 

 

Da vi havde fået nok af dette smukke syn, vendt vi rundt og sejlede nord på. Og Jytte klarede det, men det var lige før, så vi valgte derfor en kort tur til deres hytte ude i en lille fjord. Dog lå hun nede ved rælingen i bagenden af båden, hvor mavesækken var oppe at trykke på drøbelen mange gange.

 

Det er et dejligt sted. Det er ikke deres hytte. Det er en forening, der har den til fælles afbenyttelse. Og der kan sove 16 mand. Dørene er aldrig låste. Dem der vandrer i fjeldene skal kunne benytte den i en nødsituation. Der er altid  ris og tørmælk og pasta.

 

20dsc00060.jpg (20948 bytes)

 

Vand får man fra elven, som løber lige ved siden af, og vi tog mange billeder og video på stedet, som er aldeles pragtfuldt og ikke kan beskrives. Man skal selv opleve det. Vi havde krus med og kunne tage vandet og drikke det lige fra elven.

 

Annette plukkede sortebær, som skal i en kage i morgen.

 

Vi blev enige om, at det ville være sagen bare at slå et lille iglo-telt op her ude i naturen og så være her et par dage, helt alene i naturen, denne kæmpe, kæmpe natur.

 

På vej hjem, så vi et  lille isbjerg, der var ved at vende rundt, samt resterne af et stort isfjeld, som må være sprængt i dagens løb, mens vi var væk. Hele havneindløbet ved Ilulissat var fyldt med isskruninger, så det var svært at komme ind. Men det lykkedes da, fordi en kutter i det samme kom ud og havde lavet en fri rende.

 

20-08-2001 23:26

Vi blev herefter kørt på hotellet og er inviteret til middag i morgen aften.

 

Vi skiftede, så vi kom af med alt det varme tøj og fik os en kop kaffe og en sandwich. Vi kom i snak med et par andre fra vort rejseselskab og var oppe at se deres værelse. Vi fik også en kop kaffe og så imens en meget flot solnedgang over Diskobugten på en skyfri himmel.

 

22-08-2001 11:44:

Vi har nu onsdag  og jeg vil berette lidt om i går, hvor vi havde mange storslåede oplevelser.

 

Tirsdag den 21. august 2001

 

Efter morgenmaden, som vi indtog mellem 9 og 10, fik vi skrevet alle vore kort til dem , der ikke får e-mail plus et par flere, og da klokken nærmede sig 11:15, gjorde vi klar til helikopterturen til Isfjorden. Vi blev hentet af guiden Christian i bus og kørt ud til lufthavnen. Her faldt jeg i snak med en grønlander, og det viste sig, at han var maler og også havde været i Danmark i lære.

 

Det blev en aldeles pragtfuld oplevelse, og Jytte klarede den i fin stil. Det meste af turen fremgår af vor videooptagelse, hvor der er en del forklaringer.

22dsc00018.jpg (20090 bytes)

22dsc00023.jpg (20387 bytes)

 

Vi opholdt os derude fra 12:20 til kl. 13:00 og fløj derefter ind igen. Undervejs ind så vi sæler på isen, og ude i fjordmundingen fløj vi rundt meget tæt på isfjeldene og sluttede med en rundflyvning over byen.

 

Efter landingen blev vi igen kørt til hotellet, hvor vi så noget af vore videooptagelser.

 

Senere tog vi ned til byen, hvor vi gik rundt og handlede lidt. Vi var også inde på en café og fik kaffe og lagkage.

 

Derefter var vi på museumsbesøg, Fiskerimuseet med gamle fangstredskaber og Bymuseet med malerier. Der lå i den gamle bestyrerbolig. Derefter gik vi ad en sti hen til Knud Rasmussens museum, som ligger lige i nærheden af Kirkebugten.

 

Vi besøgte derefter Annette i huset, og lidt senere ringede Hans og spurgte, om vi ville med ud at sejle en tur og se en skudt hval. Jytte ville helst blive hjemme, men jeg ville da gerne ud at sejle igen.

 

22dsc00067.jpg (17887 bytes)

 

Jeg tog så af sted med Hans, men da vi kom derud, var der ikke meget tilbage af hvalen. Der lå en enkelt ryghvirvel, som fuglene hakkede i, og vi mødte en lille båd, hvor to fangere var i gang med at flytte rundt på kødstykkerne for at få den rigtige vægtfordeling i båden. Lidt efter så vi indvoldsrester, især leveren, flyde i vandet. Leveren spiser de ikke på grund af ophobningen af tungmetaller.

 

Det var en meget flot aften med solen, som stod lavere og lavere på himlen.

 

22dsc00086.jpg (20377 bytes)

 

Hjemme igen kl. ca. 20:00 fik vi middag, og menuen var: Grønlandsk lammekølle med kartofler og grøntsager. Bagefter sjusser med is fra fjorden, hvor man kunne høre isklumperne knase i drinken. Det var mange tusinde år gamle luftbobler i isterningerne, der blev frigjorte.

 

Solen stod lavere og himlen blev smukkere og smukkere, se vore billeder og videooptagelser.

 

22dsc00111.jpg (19964 bytes)

 

Det blev sent, og kl. 24:00 blev vi kørt hjem af Hans efter en lang og indholdsrig dag/aften.

 

Onsdag den 22. august 2001

 

Nu til morgen har vi fået morgenkaffe og Jytte vil alene tage ned i byen med Annette og shoppe lidt rundt. Efter frokost vil de ud på en 1½ timers vandretur og se Kællingekløften, det sted, hvor konerne kastede sig ud, når de havde mistet en forsørger for ikke at være en belastning for de unge, der skulle levere videre.

.

Jeg tager formentlig op til Hans’ firma efter frokostpausen. (22-08-2001 12:17)

 

22-08-2001 15:38

Hans kom og hentede os og vi hentede derefter Annette og læssede dem af ude ved Samamiut (gl. boplads).

 

Jeg var oppe og se hans værksted, som han har en 4.part i sammen med nogle andre danskere og en canadier. Jeg fik en snak med et par af dem, og derefter kørte Hans mig hjem til deres hus, hvor jeg ville sidde og lave billeder, skrive dagbog og sende e-mail m.v.

 

Jeg tog bl.a. billeder af en stort isbjerg, hver time, så man kan se, hvor meget det egentligt flytter sig.

 

23adsc00002.jpg (47000 bytes)

 

Nu er Jytte og Annette kommet hjem fra en lang vandretur derude. Vi skal have en god kop kaffe.

 

24-08-2001 13:51(dansk tid)

Nu er vi kommet hjem til Danmark, men vi skal lige have skrevet dagbogen færdig for denne gang.

 

Lidt om Jyttes vandretur med Annette:

Gik i 3 timer op og ned af fjeldene, op og op og op, og Annette sagde: ”Tante Jytte, er du til at gå op? Jah Annette, hvis du tør, så gør jeg også.” Og det blev en fin tur, men man skal passe på, for hvis man ikke lige ser det, kan man pludselige ”dumpe” ind i en stor hundeflok, der står bundet, glubske og sultne.

 

De havde været ude ved ”Kællingekløften”, hvor de også så en del skeletter m.v.

 

Efter kaffen tog jeg et par billeder af Annette og børnene og derefter kom Hans, og vi skulle af sted. Vi tog afsked og takkede for deres gæstfrihed under opholdet.

 

På hotellet var vi inviteret til afskedsmiddag kl. 18:30. Menu: Lammesteg. Det var nu 3. gang vi fik lammesteg, men nu kan jeg efterhånden godt lide det. Det skal bare være veltilberedt. Og det har det været her i Grønland. Vi gik tidligt i seng ved 23-tiden.

 

Torsdag den 23. august 2001

 

Så var det morgen den sidste dag, og vi skulle af sted.  Vi kunne checke ind direkte på hotellet, så vi kun skulle have håndbagage med i hotellets bus til lufthavnen.

 

23adsc00032.jpg (38410 bytes)

 

Rettidig afgang mod Sdr. Strømfjord. Flyveturen foregik i klart solskinsvejr, så jeg fik taget en masse billeder af de Grønlandske fjelde.

 

I Sdr. Strømfjord fik vi handlet toldfrit og derefter var det udkald til flyet til København. Også turen over indlandsisen over til østkysten foregik i Solskin – mange billeder. Vi fik også et kik ned på Island.

 

23bdsc00041.jpg (50154 bytes)

 

Alt gik glat i København med hurtig udlevering af bagage.

 

Tak for en dejlig tur – vort livs hidtil største oplevelse