29.marts

Alle har fået en god nats søvn oven på gårsdagens strabadser, og alle er nu taget af sted på en tur ned for at se Ponte di Veia, en naturbro, og derefter tilbage til vinbonden, hvor nogle ville handle yderligere vin. Og endelig ind og se Madonna della Corona i Piazzi. En valfartskirke i imponerende omgivelser. Kirken er placeret på afgrundens rand i 774 meters højde. Endelig er det planen, at man skal rundt om Monte Baldo og ned til Malcesine, nord om søen og hjem igen. I alt 4 timer og 190 km + ophold, så Gud ved, hvornår vi ser dem igen.

 Vi er nødt til at blive hjemme, fordi vi venter på besked fra SOS, om hvornår man kommer og vil skifte dæk på campingvognen. Det er jo lidt ærgerligt, at vi ikke rigtig ved, hvornår de kommer, men sådan er livet.

 Kl. 10 ringede SOS, at det først blev onsdag, de vil komme og sætte hjul på, fordi det ikke kan leveres før, så vi skyndte os at komme af sted, og kørte selv ruten over til naturbroen Ponte di Vaia på den anden side af Gardasøen, Monte Baldo og motorvejen.

 Vi fandt det omsider og kom frem til parkeringspladsen, netop da alle de andre var kommet om fra slugten.  

Se Oles video

 

 Maibritt fulgte os lige ned, så også vi kunne se det, og efter en kort pause kørte hele det andet hold til vinbonden. Men vi valgte at køre direkte til Madonna de la Corone, valfartskirken i de imponerende omgivelser, hvor kirken jo er placeret på afgrundens rand i 774 meters højde.

 Undervejs passerede vi disse vinmarker

 

 Det var en stor oplevelse. Kirken er hugget ind i klippevægen og vestsiden og muren bag ved alteret var klippevægge.

 

Se Ole Hansens video

  

Lige da vi kom ud fra kirken, begyndte kirkeklokkerne at spille, og der skulle være gudstjeneste.

Se og hør Oles Melkjærs video derfra.

 DA vi ankom der før de andre, viste det sig, at der var en hel time til næste busafgang ned til kirken, så vi gik ind på den lokale restaurant og fik en pizza.

 

 Bussen, en lille minibus, kørte ned ad nogle smalle og meget stejle serpentineveje, og det havde chaufføren prøvet mange gange før.  

 Det gik hu hej rundt i hårnålesvingene.

 Da vi skulle vente på bussen på tilbagevejen, kom der nogle tordenskrald, men det blev ikke rigtig til mere.

 

 Derfra ville vi så køre op langs Monte Baldo, men vejen blev for smalle og dårlige, så vi vendte om og fandt den nærmeste vej til motorvejen og hjem til campingpladsen.

Om aftenen fik vi lidt tøm-køleskab-mad, fordi vi jo havde spist pizza midt på dagen.

Hyggeligt samvær til ud på aftenen, og så var det jo næste dag, vi skulle have skiftet vort dæk.

Tilbage Op Næste